Modul 1: Tidspunktet omkring diagnosen (1)

Tidspunktet omkring diagnosen

Forældre kan være i tvivl om, hvordan de bedst muligt informerer deres børn. Defor vil det være en hjælp for de fleste forældre at få råd og vejledning.

I filmen “Når sygdommen rammer” fortæller familier, der er ramt af alvorlig sygdom om, hvordan de håndterede tidspunktet omkring diagnosen. Medarbejdere fra Børn, Unge & Sorg sætter ord på børn og unges reaktioner og behov.

I Modul 1 får du indblik i

  • Hvordan du som sundhedsprofessionel kan støtte forældre til at hjælpe deres børn, når en af forældrene får stillet en alvorlig diagnose.
  • Børn og unges reaktioner og behov i forbindelse med diagnosetidspunktet.
  • Fakta, undersøgelser og forskning på området.
  • Sundhedsstyrelsens anbefalinger for børn og unge som pårørende

5 gode råd som du kan give forældre:

  • Fortæl ærligt om diagnosen
  • Lad børnene stille spørgsmål
  • Giv plads til børnenes reaktioner
  • Fortæl hvad der kommer til at ske i nærmeste fremtid

Børn og unge har brug for at kende sandheden

Børn og unge kan mærke, når stemningen i hjemmet ændrer sig. Derfor har de fra starten brug for at få at vide, når en forælder rammes af en alvorlig sygdom.

Alle familier og mennesker er forskellige, og man reagerer forskelligt, når man rammes af en alvorlig sygdom. De fleste bliver meget rystede og er følelsesmæssigt påvirkede, og det mærker deres børn ofte hurtigt.

Det kan virke svært og måske uoverskueligt at skulle fortælle sine børn, at man er blevet syg, når man samtidig selv skal finde ud af, hvad der er op og ned i den nye situation.
Men børn har brug for en forklaring på, hvorfor mor og far opfører sig anderledes og er kede af det, så de ikke selv skal gætte sig til det.

Børn kan tro, det er deres skyld, at stemningen er blevet anderledes i familien – og vil fantasere – gætte sig til, hvad der kan være galt, indtil de får sandheden at vide.

Almindelige reaktioner hos børn

Børn og unge reagerer meget forskelligt på en alvorlig besked. Det er ikke unormalt, at især mindre børn lige efter spørger om, hvad de skal have til aftensmad, eller om de må spille computer. De vender ofte tilbage igen med spørgsmål, når de har fordøjet informationen – og så er opgaven at være åben og parat til at svare, så godt du kan.
Andre bliver vrede, putter sig, løber væk eller reagerer slet ikke. Det er en god idé at give plads til og vise forståelse for de forskellige reaktioner. Og at give mulighed for, at børnene kan vende tilbage til emnet mange gange, og måske bliver det kun kort tid ad gangen.

Almindelige reaktioner hos unge

De lidt større børn og unge forstår i højere grad alvoren og de lidt mere langsigtede konsekvenser. ”Verden er pludselig blevet et usikkert sted at leve i”. Nogle bliver stille og har behov for at fordøje informationerne – andre bliver kede af det. Nogle børn og unge bliver meget tapre og prøver at vise hensyn til forældrene ved ikke at vise, når de selv er kede af det. Det kan hjælpe at få at vide, at man kan få mange slags tanker og følelser i den situation, og at forældrene stadig er forældre og gerne vil høre om børnenes tanker.

Hvis du vil vide mere

 Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
 Læs mere om app’en til børn og forældre

Litteratur:

  • Huizinga, GA et al. (2005): “Stress response symptoms in adolescent and young adult children of parents diagnosed with cancer” European Journal of Cancer 41:288–295.
  • Visser, A et al. (2005): “Emotional and behavioural functioning of children of a parent diagnosed with cancer: A cross-informant perspective” Psycho-Oncology 14: 746-758.
  • Thastum, M et al. (2005): The inner world of the coping child: A qualitative exploratory study of children of parents with cancer. I: Romer, G (ed.): COSIP rapporten.